11 dage igen

Der er 22 dage til juleaften, 28 dage til at jeg igen er på ski men vildest af alt, så er der 11 dage til, at jeg rejser fra Hawaii efter at have boet her siden d. 4.august.

Hvis nogen havde spurgt mig tilbage i september, om et semester her på palmeøen var lang tid nok, så havde jeg svaret ja, knap fem måneder er lang tid, der er massere af tid til at nå alt det, som man nu engang skal nå.

Spørg mig nu og jeg vil svare, at jeg blinkede med øjnene, og så var semesteret forbi. Selvom jeg glæder mig til at komme hjem til København og se familie og venner igen, så er det dybt nostalgisk at tænke på, at jeg skal forlade Oahu om under to uger.

Sidste dag med undervisning på Hawaii Pacific University var i den forgangne uge og i næsten uge ligger alle eksaminerne - og det i sig selv er vanvittigt at vi er nået dertil allerede. Hvordan er der lige gået et helt semester? Med fire eksaminer fordelt på næste uge, så er det ovre. Mit semester i udlandet. Jeg har heldigvis et par dage efter sidste eksamen til lige at nyde det sidste af Oahu, før jeg flyver øst på.

Men hvad er det Hawaii kan, som både kan få en til at ønske at tiden skal flyve, men når den så gør, så vil man gerne pause op og forlænge tiden.

Hawaii er så fantastisk på alle mulige måder. Vi kan starte med klimaet - 99% af tiden skinner solen og det er 25+ grader, hvilket jo ikke er til at klage over, når man kommer fra Danmark, hvor der var én reel sommerdag i hele 2017. Da jeg ankom i august var her meget varmt og fugtigt, senere er vejret blevet mildere og lidt mere tilpas i temperatur og her på det sidste er vi gået ind i regntiden, som betyder at vinteren viser sig. Med vinter mener jeg overskyede dage med regn, og naturligvis stadig temperaturer over 23 grader. Så vinter og vinter - men man bliver jo forvent og pludseligt er alt under 25 grader koldt.

En anden unik egenskab ved Hawaii er naturen og alle de muligheder, som den medbringer. Der er strande, som strande kun ser ud på film og de smukkeste grønne bjerge i baggrunden - ikke bjerge som vi kender dem fra alperne, men mere majestætiske og unikke fra alle andre på deres helt egen karakteristiske måde. Bjergene gemmer på oplevelser og eventyr med de utallige hikes som øen byder på - alt for mange til, at man overhovedet tør tænke på at nå dem alle sammen. Nogensinde.

Dertil kommer havet og alle dets uendelige muligeder - dykke, snorkle, bade eller springe i fra høje klipper. Jeg er vild med havet, det er jeg også derhjemme, men det er ikke til at komme udenom, at det bare er lidt flottere at snorkle her, end i Københavns havn. Gid jeg kunne starte alle mandage med en tur under overfladen, så ville ingen uger være dårlige. Jeg ville ønske jeg kunne tage alt dette med til København - en weekend fra studiet er ultimativt bedst kombineret med naturoplevelser, hvor der er lidt højere til loftet end i et undervisningslokale på universitetet.

Så er der alt maden - sushi, poke bows, açaí I alle afskygninger, malasadas, garlic shrimps fra North Shore og alle de andre ting. Maden har muligvis været noget af det bedste ved Hawaii og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke skal give mig i kast med at lave diverse ting og sager derhjemme - selvom jeg godt ved, at det aldrig vil blive ligeså godt, som når man sidder og spiser det under en palme på en fantastisk strand med udsigt til en af de berømte hawaiianske solnedgange.

Og Aloha. Aloha Spirit, Live Aloha, og alt det der. Jeg er vild med indstilling, som de locals her på øen har til livet - det behøver ikke gå så stærkt, det behøver ikke være perfekt og vigtigst af alt, så skal man huske kærligheden og de gode vibes. Det kunne vi europæere altså godt lære lidt af.

Men hvad er det så, der på trods af alt det her og mere til, der kan få en til at få nok af Hawaii? Eller få nok er måske lige groft nok sagt, men måske ihvertfald savne det derhjemme lidt.

Jo altså, kære USA, i er nød til at indset at jeres system ikke fungerer. Først og fremmest, så er jeg stadig chokeret over hvor dyrt bare ét semester er, godt 60.000 danske kroner, og det er bare for undervisningen. Så kommer bøger, bolig, mad og alt andet man nu skal bruge - og det hele er ø-priser tilsat USA, hvor ting som sundhedssystemet naturligvis også koster penge, ligesom der er en massiv social ulighed.

En ting er at det er ø-priser - det er jo fair nok, at tingene er lidt dyrere, når man bare gerne vil bo på en ø midt i Stillehavet. En anden ting er hele problemet med de hjemløse her på øen. Der var engang jeg troede, at der var mange hjemløse i København, det var før jeg kom til Hawaii. Det er chokerende, hvordan det står til og man lader ske - hvor er hjælpen? Det kan jo ikke passe at man lader tusinder af mennesker rådne op på gaderne, hvor alle andre går dagligt forbi. Det må da være muligt at gøre noget - men jeg er bange for at problemet er blevet for stort og uoverskueligt. Men det er hårdt at se denne sociale ulighed mange gange om dagen og sætter virkeligt tingene i perspektiv. Jeg ville ønske, at man kunne gøre noget. Jeg tror muligvis dette problem er det værste jeg ved, når det kommer til Hawaii. Alle udefra ser Hawaii som de her paradisøer - og det gjorde jeg også selv inden jeg kom - og i en forstand er det også lige hvad det er, men under facaden er der også problemer i paradis.

Men på trods af alt dette, så er jeg taknemlig for Hawaii og alt hvad mit ophold her har lært mig.

Én ting er sikkert, Hawaii er muligvis en del af USA, men den her stat kan så meget mere og er så unik, at det skal opleves. Jeg er lykkelig for, at jeg har været så heldig at få lov at bo på Oahu i knap et halvt år - med alt hvad det indebærer!

Hawaii, det bliver nok aldrig helt farvel, vi ses jo nok igen en dag!

#hpuhpn #hpu #tankeromhawaii